Indlæg tagget med ‘webdav’

Hvad er WebDAV

lørdag, 1. august 2009

webdavEn af de fede ting ved et NAS er at alle de data man før skulle sidde på en bestemt pc for få fat på nu bliver tilgængelig ude på internettet så du kan få fat på dem uanset hvor du er. Der findes en del måder at lave denne remote adgang på, de fleste NAS understøtter ftp og en eller anden form for Web udegave af stifinder, men få understøtter desværre WebDAV her kan du se hvad det er og hvorfor alle NAS burde understøtte WebDAV protokollen.

WebDAV er en standard til at flytte, rette og læse data på en server over Internettet, de første spæde spadestik til protokollen blev taget helt tilbage 1996 af Jim Whitehead fra W3C og der blev senere nedsat en WebDAV arbejdsgruppe som definerede standarden hvilken de afsluttede i marts 2007. De fleste operativ systemer har understøttelsen for standarden i dag, således også både Windows, MAC og de fleste Linux distributioner. 

Når du normalt mapper et drev i stifinder til et NAS eller en fil server så vil det kun virke hvis din computer står på samme netværk, tager man computeren med væk fra netværket så kan man ikke længe opnå adgang til det mappede drev. Hvis man i stedet mapper drevet ved at bruge WebDAV og NAS’ et naturligvis understøtter WebDAV,  så er det en http sti man mapper  og og så har man pludselig sit drev med fordi det fungere over Internettet. Filerne på drevet kan åbnes og redigeres præcis som før, der er ikke nogen forskel. 

Nu sidder du måske og tænker “ja men hvad skal vi med WebDAV når vi på f.eks. en Synology NAS har både ftp, sftp og filestation?” disse teknologier kan alle bruges til at få adgang til sine data. De kræver alle at man skal tage fat i data’ene på en anden måde end når man sidder hjemme og at man skal downloade og upload, for man kan ikke åbne filerne direkte. Det er noget helt andet med WebDAV den langt mere transparant og problemløst,  ved WebDAV er der ikke er nogen forskel på måden man tager fat i filer på om man er hjemme eller ude.

Der findes desværre ikke ret mange private NAS om understøtter WebDAV, både Synologyog QNAP gør ikke men det er muligt på begge selv at installere det, det er kompliceret og ikke noget jeg vil tilråde, Tilgengæld understøtter Openfiler WebDAV. Jeg har allerede for lang tid siden personligt lagt et forslag ind til Synology om at tilføje WebDAV så måske kommer det i en fremtidig version.