RAID giver mere sikkerhed til dine data

Mange NAS produkter kan rumme mere end en harddisk som mange tilbyder at man kan formatere diskene i et RAID system, oftest vælger man at gøre dette for at opnå en større sikkerhed for sine data hvor imod det kun er på større systemer man også opnår en bedre hastighed.
Harddiskene som os forbrugere køber bliver produceret i tusinde tal hver eneste dag, indtjeningen pr. disk er marginal så det er antallet der gør det til en god forretning for de store fabrikker, det betyder også at de harddiske som vi dagligt betroer vores dyrebare data sagtens kan finde på at fejle en dag, og så koster det kassen hvis man skal have data ud af en crashet disk fordi man ingen backup har.
Man kommer aldrig uden om en god regelmæssig backup men et rigtig godt supplement er at sætte 2 eller flere harddiske op i et RAID 1, RAID 5 eller RAID 6, det understøttes af mange Hjemme NAS og det gør at dine data bliver spredt ud på 2 eller flere harddiske så de forbliver intakt hvis en af dem går i stykker.
RAID levels
Frit oversat står RAID (Redundant array of independant disks) for Redundant samling af uafhængige diske, eller man kan også sige at det er en måde at tage et antal harddiske og få dem til at virke som en enkelt harddisk med nogle muligheder for at opnå en større datasikkerhed. RAID bliver opdelt i levels fra 0 til 6 hvor af det kun er RAID 0, 1, 5 og 6 der er interessante i forbindelse med Hjemme NAS systemer.
RAID 0
Det kræver minimum 2 harddiske for at lave et RAID 0 og den laves udelukkende for at opnå en bedre hastighed, eller fordi man gerne vil have samlet 2 harddiske til en. I et RAID 0 opnås en støre hastighed fordi harddiskene på skift skrive data og læser data og man undgår den spildtid som harddiskens læsearme skal bruge til at placere sig inden næste læsning eller skrivning kan foretages. I et hjemme NAS er hastighedforøgelsen der kan opnås med RAID 0 meget begrænset hvis den overhovedet eksistere, og den overskygges af ulempen. Da data i RAID 0 spredes på begge diske betyder det også at hvis bare en af harddiskene går i stykker så mister man alt på begge diske, sandsynligheden for at miste data bliver således ret stor. Den samlede kapacitet af RAID 0 drevet bliver lige så stort som summen af de harddiske der er brugt.
RAID 1
Raid 1 kræver 2 harddiske, hvor man kun får kapaciteten fra den ene til rådighed. i daglig tale kaldes RAID 1 også for et spejl, den sørger nemlig for at man hele tiden har en fuld identisk kopi af alle sine data på en sekundær harddisk. Med RAID 1 er der således altid en primær harddisk som man bruger og en sekundær harddisk som systemet automatisk vedligeholder med en eksakt kopi af den primære harddisk, bryder den primære harddisk ned skiftes der automatisk til den sekundære harddisk og alle data ligger der stadig. Efterfølgende kan den defekte harddisk skiftes og systemet vil automatisk sørge for at den nye disk bliver et spejl til den nuværende primære harddisk. Ulemperne ved RAID 1 er naturligvis at det koster en ekstra harddisk som skal være lige så stor eller større end den kapacitet man har behov for så det er en relativ dyr løsning,
RAID 5
For at lave et RAID 5 på sit hjemme NAS kræves der minimum 3 harddiske, dermed er det også kun de lidt større NAS til de lidt mere krævende brugere der har denne mulighed. RAID 5 spreder data ud på alle diske og beregner samtidig en paritet som også gemmes, denne paritet kan bruges til at genberegne data fra en hvilken som helst harddisk der måtte gå i stykker. Man kan således køre videre hvis blot en harddisk går i stykker, men går 2 eller flere i stykker samtidig er alle data tabt. Når man laver et RAID 5 volume så går der en harddisk fra til pariteten så hvis man har 3 harddiske kan man altså kun bruge kapaciteten af 2.
RAID 6
RAID 6 tror jeg ikke er så meget brugt af private men ikke desto mindre er der nogle hjemme NAS der understøtter det f.eks. de største modeller af Synology produkterne. RAID 6 kræver et minimum af 4 harddiske og man har kun kapaciteten af 2 af dem til rådighed, til gengæld kan 2 harddiske gå i stykker samtidig uden at man mister data.
Relaterende indlæg:


4. januar 2009 at 21:16
RAID giver mere sikkerhed til dine data | Hjemme-nas.dk…
Mange netværksharddiske understøtter flere diske og RAID, artiklen giver en forklaring pÃ¥ hvad RAID er samt de forskellige RAID levels…